Tove Ditlevsen oplevede sidste år en så stor renæssance, at man begyndte at tale om en vaskeægte Tove-feber. I foråret opførte kunstnerkollektivet Sort Samvittighed forestillingen Tove!Tove!Tove om Tove Ditlevsens liv og værk på Det Kongelige Teater for fulde huse, og Olga Ravn udgav Jeg ville være enke og jeg ville være digter – en samling af Ditlevsens glemte tekster, dvs. klummer, kommentarer, essays (bl.a. forfattede hun sin egen nekrolog) og brevkassesvar. Dertil genudgav Gylden [...]

Ett boktips från En varg söker sin pod. Mkt intressant, inte minst för att del två skiljer sig så starkt från del ett. Why don't you find out for yourself?! Öppnar härmed genrebokhyllan 'women with typewriters' på . För Joan Didion, för Anne Sexton, Sylvia Plath, Stevie Smith m.fl.

Okay. Gift tog mig vitterligt med storm. Siden jeg begyndte har jeg ikke kunne tænke på andet end, hvornår jeg kunne få tid til at læse igen. Tove D - måske vi kan blive venner alligevel.

Tove er gift. Gift med Viggo (måske for karrieren, måske for sikkerheden, måske fordi hun ikke ved, hvad hun ellers skal være). Tove er gift med Ebbe, Ebbe elsker Tove. Tove elsker at skrive. Måske elsker Tove også Ebbe - og deres barn. Men hun elsker Gift mere. Gift i sprøjter, gift der får verden til at gå væk og saligheden til at indfinde sig - og Carl har masser af gift til Tove. Men Carl er også gift - og der er ikke gift nok i verden til at gøre Tove rigtig lykkelig, så hun mà [...]

Tove Ditlevsen gør det igen. Elskede simpelthen denne meget ærlige skildring af hendes fire ægteskaber og narkomani. Et par sætninger, som virkelig gjorde indtryk: "Jeg fortryder ikke min handling, men i sindets dunkle irgange står der alligevel svage spor som efter barnefødder i fugtigt sand". "Jeg ville ikke gøre det for mine børns skyld alene, men for de bøgers skyld, jeg endnu ikke havde skrevet"

Tove Ditlevsens ærlige og benhårde beskrivelser af fejlslagne ægteskaber og ekstrem narkomani ramte mig uventet hårdt. Ufatteligt moderne skrevet.

Intet mindre end fantastisk! Forstår ikke hvorfor jeg ikke før har stiftet bekendtskab med Tove Ditlevsen.

"Du får et lille prik, siger han roligt, du kan næsten ikke mærke det. Han banker let på indersiden af min albue, til en blå åre træder tydeligt frem. Du har gode vener, siger han. Så sikker han, og efterhånden som væsken i sprøjten forsvinder ind i min arm, breder der sig en aldrig før oplevet sagelighed gennem hele min krop. Rummet udvider sig til en strålende sal, og jeg føler mig helt slap, doven og lykkelig som aldrig før."Jeg havde for et par måneder siden aldrig læst noge [...]

Mange beskrivelser er så enkle og ligetil, at hun fremstår naiv og uden omtanke i de situationer hun husker tilbage på. Var "man" bare mere "lige ud ad landevejen" dengang?Interessant hvordan beskrivelserne af narkomanien er eller opleves som tydeligere, fyldigere end beskrivelserne af livet med børnene.Billede af en tid, hvor en husholderske kunne tage sig af børnene - hele tiden (?!).Aktuel konflikt: livet med familie vs livet med skabelse/arbejde.

Hudløst ærlig selvbiografisk bog om 3 ægteskaber, hvor der ikke lægges fingre imellem. Hverken mændene eller Tove selv bliver sparet.

4,5

De to første erindringsbøkene, Barndom og Ungdom, følger et mønster som er kjent fra andre kunstnerbiografier: Ung person med spesielt blikk for verden ønsker å uttrykke seg, og klarer til tross for motstand fra forskjellige hold å få en stemme i verden.Gift er noe helt annet. I det forfatterens karriere tar av, havner hun i en serie dårlige forhold. Hun går fra det ene ekteskapet til det neste, tilsynelatende uten opphold, og blir ikke lykkelig i noen av dem. Etter en rekke ulykkelige [...]

Dette bliver min første Tove bog! Hvor faen har jeg været? Men det har været på ønskelisten længe. Nu skal det være. Jeg kan (næsten) allerede sige at det bliver en 5*!Og ja, Tove Ditlevsen var fantastisk. Hun skriver så præcist, så gribende og så matter-of-fact at man bliver helt rørt. Sikke et liv hun havde, ikke så romantisk men hårdt og brutalt. Men hun var fantastisk til at skrive.

Ditlevsens hovedværk. Har læst den et par gange for mange år siden og genlæste den med stor, stor fornøjelse i år.

Ufatteligt velskrevet. Jeg kan sagtens læse den igen.

"Vi har kærlighedens ret på vores side, sagde han. Den ret, sagde jeg og kyssede ham, er altid retten til at gøre andre fortræd."

måske det bedste jeg hidtil har læst

En gribende roman af og om en gribende kvinde. Jeg var rørt til tårer mange gange - et fantastisk og barsk indblik i Tove Ditlevsen's omgang med gift og (giftige) giftermål.